Ny lovgivning om video afhøring af børn.

Print

Skrevet af Susanne Graffmann d. 1/4 - 2016

I min egenskab af bistandsadvokat for et barn eller ung som har været udsat for eller over-været en forbrydelse møder jeg ofte fortvivlelse over, at skulle igennem mange afhøringer for til sidst at skulle forklare sig i retten foran mange nye mennesker om forhold, der i forvejen har forvoldt barnet eller den unge megen smerte. Afhøringer hos politiet, hvor der undervejs skal skrives rapport er ofte en langvarig affære. Herefter kommer ventetiden til sagen skal for retten og så fremmødet i retten og forklaring for retten og evt. nyt fremmøde i en evt. anke-sag. Det et meget belastende for alle vidner men navnlig for en 13-14 årig.

Nugældende lovgivning
I dag kan videoafhøringsordningen kun benyttes ved afhøring af børn under 13 år, dog således at særlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, kan bevirke, at der foretages videoafhøring af også ældre børn og unge. Børn og unge, der ikke videoafhøres, bliver ligesom voksne som udgangspunkt afhørt af politiet under efterforskningen og senere i retten under hovedforhandlingen.

De gældende regler om afhøring af børn og unge er fra 2003.

Aldersgrænsen for de øvrige nordiske landes videoafhøringsordninger er endvidere højere end for den danske ordning. I Norge er grænsen således 16 år medens den i Sverige er 15 år.

Videoafhøringsordningen er egnet til at varetage hensynet til barnet eller den unge, der har været udsat for eller vidne til en forbrydelse. Det er ofte af meget væsentlig betydning for børn og unge, der er blevet videoafhørt under sagens efterforskning, at de kan regne med, at sagen dermed er afsluttet for deres vedkommende, da dette giver dem mulighed for at lægge hændelserne bag sig og giver bedre vilkår for en eventuel psykologisk behandling mv.

I 2013 var forurettede 12 år eller derunder i alt 1283 tilfælde, medens forurettede i 372 tilfælde var 13 år, 511 tilfælde var 14 år og 534 tilfælde var 15 år.

Den 1. oktober 2013 åbnede landets fem børnehuse. Fra socialstyrelsens rapport fra børne-husenes første år fremgår, at der i den nævnte periode blev oprettet i alt 999 børnehussager

i hele landet, hvoraf 594 sager er afsluttet. En børnehussag oprettes,,når en kommune benytter et børnehus til at bidrage til den børnefaglige undersøgelse i en sag om et seksuelt overgreb eller vold mod et barn eller en ung under 18 år eller ved mistanke herom.

Det fremgår af rapporten, at 60 pct. af de afsluttede børnehussager vedrørte vold, 36 pct. vedrørte seksuelle overgreb, og 4 pct. vedrørte både vold og seksuelle overgreb. Man har gjort sig mange erfaringer med anvendelsen af børnehusenes rammer for afhøring af børn og unge, der danner en vigtig baggrund for det fremsatte forslag.

Betænkeligheder ved videoafhøring:
Videoafhøring udgør imidlertid en fravigelse af det grundlæggende princip i dansk strafferetspleje om bevisumiddelbarhed, som indebærer, at vidneførsel bør finde sted umiddelbart for den dømmende ret og under hovedforhandlingen, idet dette giver retten det bedst mulige grundlag for at bedømme vidneforklaringerne og dermed for at træffe en korrekt afgørelse.

Videoafhøring giver endvidere ikke forsvareren de samme muligheder for afhøring af et vidne som ved afhøring under hovedforhandlingen, hvilket kan forringe tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar.

Det må ved afvejningen af disse modsatrettede hensyn indgå, at videoafhøring, der foretages af en særligt uddannet videoafhører i børne- og ungevenlige omgivelser hurtigt efter politianmeldelsen, i visse tilfælde kan være bedre egnet til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet eller den unge end ved afhøring i retten under hoved-forhandlingen. Dette gælder navnlig ved afhøring af yngre børn.

Efter behandling i strafferetsudvalget er der på baggrund af betænkning 1554/2015 om videoafhøring af børn og unge i straffesager fremsat lovforslag den 4. november 2015 af Justitsministeren.

Lovforslagets indhold:
Formålet med lovforslaget er at forhøje aldersgrænsen for anvendelse af videoafhøring af
børn og unge i straffesager. Lovforslaget er en opfølgning på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om videoafhøring af børn og unge i straffesager.

Brugen af såkaldt videoafhøring udvides med lovforslaget med henblik på at forbedre beskyttelsen af børn og unge, der formodes at være ofre for eller vidner til alvorlige forbrydelser. Videoafhøring indebærer, at barnet eller den unge under efterforskningen af straffesagen afgiver en forklaring, der optages på video og forevises som bevis under hovedforhandlingen, i stedet for at barnet eller den unge skal møde personligt i retten og afhøres dér. Video-afhøringen gennemføres hurtigst muligt efter politianmeldelsen i trygge rammer i et såkaldt børnehus, hvor afhøringen foretages af en særligt uddannet videoafhører.

Lovforslaget indebærer, at anvendelsesområdet for videoafhøring, der i dag som udgangs-punkt kun benyttes, hvis barnet er under 13 år, udvides, så der fremover altid vil kunne fore-tages videoafhøring af børn i alderen 13-14 år – altså indtil barnet fylder 15 år - i sager om sædelighedsforbrydelser, incest eller vold begået inden for familien.

Der indføres derudover en bestemmelse om, at børn og unge, der er blevet videoafhørt, som udgangspunkt fritages fra at afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis betingelserne for videoafhøring var opfyldt på tidspunktet for afhøringen.

Det fastsættes herudover, at en mistænkt eller forsvarer, som modsætter sig, at en videoafhøring anvendes som bevis, f.eks. fordi den pågældende mener, at betingelserne for video-afhøring ikke er opfyldt, som udgangspunkt skal indbringe spørgsmålet for retten senest 4 uger efter videoafhøringens foretagelse.

Lovforslaget er endelig vedtaget den 21.1.2016.