Lokalplan kendt gyldig trods mangler

Print

Oprettet d. 4/5 - 2005

En grundejer ansøgte sin kommune om vedtagelse af en lokalplan, med henblik på opsætning af en vindmølle i 1999. Lokalplanen blev udarbejdet og godkendt, og grundejeren bestilte vindmøllen.

Lokalplanen blev efterfølgende, af ejerne af de omkringliggende ejendomme, indbragt for Naturklagenævnet.

I Naturklagenævnet blev lokalplanen kendt ugyldig, idet der i lokalplanen hverken var indeholdt en bestemmelse om vindmøllens mindste totalhøjde, eller en angivelse af, hvordan de vindmæssige interesser var søgt tilgodeset ved placeringen af vindmøllen.

Der var således i lokalplanen tale om manglende overholdelse af to punkter i vindmøllecirkulæret, cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999, hvilket som altovervejende hovedregel også skal medføre at en lokalplan kendes ugyldig, da cirkulæret er udstedt i medfør af Planlovens § 3, stk. 1, for at fastlægge mindstekravene for indholdet i lokalplaner vedrørende opsætning af vindmøller.

Vindmøllen blev i stedet, i august 2000, godkendt ved en landzonetilladelse. Dette er efterfølgende tiltrådt af Naturklagenævnet.

Ejeren måtte imidlertid konstatere, at det særlige pristillæg for afregnet elektricitet, der tildeles vindmøller opstillet i henhold til vedtagne lokalplaner, ikke kunne tildeles hans mølle, der var opstillet i henhold til landzonetilladelsen.

På baggrund heraf indbragte ejeren Naturklagenævnets afgørelse om at kende lokalplanen ugyldig, for retten.

Naturklagenævnets afgørelse blev stadfæstet i landsret, men Højesteret har nu fastslået, i en dom fra marts 2004, at de konkrete mangler ved lokalplanens tilblivelse ikke skal medføre dennes ugyldighed.

Højesteret baserer sin afgørelse på, at vindmøllen under alle omstændigheder lovligt kunne opføres uden lokalplanens udarbejdelse og at manglerne ved dens tilblivelse derfor ikke havde haft nogen reel betydning for borgernes stillingtagen til lokalplanforslaget, eller for kommunens vedtagelse af lokalplanen.

Herudover lagde Højesteret vægt på ejerens betydelige interesse i, at lokalplanen blev opretholdt.

(Højesterets dom af 15. marts 2004, i sag nr. 249/200)