Forbud mod antennemast var ikke i strid med Menneskeretskonventionen.

Print

Oprettet d. 6/7 - 2006

En ejer af en ejendom beliggende i landzone ansøgte om tilladelse til at etablere en 18 meter høj gittermast, der skulle bære en antenne til brug for ejers hobby, radiokommunikation med andre radioamatører. Kommunen afslog under henvisning til at masten markant ville skæmme landsbymiljøet – naturklagenævnet stadfæstede dette afslag.

Østre landsret slog fast, at ejers ret til at kommunikere med andre radioamatører var beskyttet efter menneskerettighedskonventionens art. 10 selvom der var tale om kommunikation af privat og hobbypræget art.

Men samtidig slog Østre Landsret fast, at EMRK art. 10 måtte vige for hensynet til andre, og at antennemasten ville være så alvorligt skæmmende for området henset til sin størrelse og udformning, at Østre Landsret stadfæstede kommunens afslag.

Sagen blev anket til Højesteret, der ligeledes stadfæstede afgørelsen.

(Højesterets dom af 28. maj 2004 i sag 478/2002)

Kommentar: Dommen gør det klart at myndighederne skal huske at drage en eventuel overtrædelse af EMRK med ind i overvejelserne inden de træffer en afgørelse. I den konkrete sag var EMRK ikke overtrådt, men både Østre Landsret og Højesteret var enige i, at dette alene skyldtes at andre hensyn end ejerens beskyttede ret til at kommunikere med andre måtte veje tungere.