Tvangsauktionsbegæring indsendt af inkassobureau afvist, da der alene ved indgivelse af begæring om tvangsauktion kan gives møde ved en advokat eller advokatfuldmægtig.

Print

Skrevet af Thomas Buus Pedersen d. 9/6 - 2009

Inkassobureauet repræsenterede en klient, som havde pant i en fast ejendom. Klienten ønskede at ejendommen skulle sælges på tvangsauktion og inkassobureauet indgav herefter begæring herom til Retten i Kolding.

Retten i Kolding afviste begæringen med henvisning til Retsplejelovens § 260, stk. 2 og stk. 3, hvor der er anført, hvornår man selv kan møde eller møde ved anden person, og hvonår man alene kan møde ved en advokat/advokatfuldmægtig.

I bestemmelsen er anført, at fra 1. januar 2008 kan en part i sager af økonomisk værdi under kr. 50.000 selv give møde eller møde ved en anden person, som ikke behøver at være advokat eller advokatfuldmægtig.

Inkassobureauet henviste til denne bestemmelse som grundlag for, at advokater/advokatfuldmægtiges monopol på at møde i Retten skulle være afskaffet pr. 1. januar 2008. Inkassobureauet var af den opfattelse, at dette ligeledes måtte omfatte indgivelse af begæring om tvangsauktion, idet inkassobureauet henviste til, at inkassobureauet har mulighed for at indgive anmodning om foretagelse af udlæg i fast ejendom, hvilket ligeledes må omfatte det næste skridt, som er indgivelse af anmodning om salg af ejendommen på tvangsauktion.

Landsretten stadfæstede Byrettens kendelse med følgende korte begrundelse.

Det er i retsplejelovens § 260 reguleret, hvem de kan give møde for en part i retten. For rekvirenten af en tvangsauktion kan der alene gives møde ved de i § 260, stk. 2 og 3, nævnte personer. Da kærende ikke er omfattet af denne personkreds, stadfæster Landsretten fogedrettens afgørelse.

(Landsrettens kendelse er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 1312V)

Kommentar:

Landsrettens kendelse har stor betydning for inkassobureauer, idet Landsretten har fastslået, at ændringerne af Retsplejeloven pr. 1. januar 2008 ikke bevirker, at inkassobureauer efter denne dato kan indgive begæring om tvangsauktion af fast ejendom. Ændringen af Retsplejeloven pr. 1. januar 2008 tillod, at enhver part, herunder inkassobureauer, efter 1. januar 2008 er berettiget til at møde i retten i sager, hvor den økonomiske tvist ikke overstiger kr. 50.000. Dette gælder uanset om der er indsigelse i sagen eller ej. Retsplejelovens § 260 er formuleret således, at der er anført en række undtagelsesbestemmelser, hvor det er anført i hvilke tilfælde man selv kan give møde i retten eller give møde ved en anden person – eksempelvis et inkassobureau.

Inkassobureauet har ret i, at inkassobureauer kan indgive anmodning om foretagelse af udlæg i fast ejendom samt møde i Fogedretten, hvor selve udlægget foretages. På denne baggrund kan det virke unaturligt, at inkassobureauet ikke er berettiget til at igangsætte selve tvangsauktionen af ejendommen.

Landsretten henviser kort til, at der ikke er givet mulighed herfor i Retsplejelovens § 260, stk. 2 og 3.

Min vurdering er, at der er et betydeligt ansvar forbundet med indgivelse og salg af en ejendom på tvangsauktion. Den, som indgiver begæringen om tvangsauktion skal udføre et stort stykke arbejde, som der er forbundet et betydeligt ansvar med. Alle advokater har en ansvarsforsikring, som dækker et tab som ejeren/panthavere måtte lide på en tvangsauktion, såfremt der er fejl i materialet omkring salget af ejendommen. Inkassobureauer har ikke nødvendigvis en sådan forsikring, hvilket muligvis kan være grunden til, at man har valgt at opretholde at alene advokater/advokatfuldmægtige både forud og efter 1. januar 2008 alene er berettiget til at indgive en anmodning til retten omkring salg af ejendom på tvangsauktion.

Det vides ikke om inkassobureauet vil søge om tilladelse til at kære Landsrettens kendelse til Højesteret.