Domme - Erstatning uden for kontraktforhold - pengevæsen. Bank ikke erstatningsansvarlig for indløsning af International Money Orders, som viste sig at være falske.

Print

Oprettet d. 21/4 - 2003

En dansk EDB-virksomhed fik i oktobver 1997 en ordre på edb-dele fra en udenlandsk virksomhed, med hvem det blev aftalt, at varerne ville blive sendt, når der var betalt med en banknoteret check, som skulle sendes direkte til den danske virksomheds bank. Den 22. oktober 1997 modtog banken en International Money Order på ca. USD 60.000, udfærdiget på en blanket fra Travelers Express. Den 24. oktober indløste banken anvisningen og gav den danske virksomhed meddelelse om, at beløbet var indsat på virksomhedens konto. Den 27. oktober afsendte den danske virksomhed varerne. Nogle dage efter modtog og indløste banken en tilsvarende pengeanvisning også lydende på USD 60.000, og den danske virksomhed afsendte varer ifølge en ny ordre. Den 10. november tilbageførte banken de beløb, der var indsat på den danske virksomheds konto, da man havde modtaget meddelelse om, at pengeanvisningerne var falske.

Ved et pengeinstituts modtagelse fra en kunde af checks eller andre betalingsanvisninger til indløsning påtager pengeinstituttet sig – uanset at afregning til kunden normalt sker i forbindelse med modtagelsen – ikke uden særlig aftale risikoen for, at anvisningen honoreres af det pengeinstitut, anvisningen er trukket på.

I det foreliggende tilfælde fremtrådte de to pengeanvisninger ved en umiddelbar besigtigelse som ægte. Selv om bankens personale meget muligt ved nærmere granskning af anvisningerne ville have konstateret uoverensstemmelser, som kunne have givet anledning til mistanke om falskneri, fandt Højesteret ikke, at bankens undladelse af denne nærmere undersøgelse kunne karakteriseres som en ansvarspådragende fejl. Heller ikke den danske virksomheds understregning af, at der var tale om bankchecks eller banknoterede checks, kunne føre til, at banken blev anset for erstatningsansvarlig. Højesterets begrundelse herfor var, at også sådanne checks ville kunne forekomme som falske.

(Højesterets dom UfR 2003/1306)

Kommentar: Dommen viser, hvor vanskeligt det er at gardere sig mod falsknerier. Den danske virksomhed havde søgt at sikre sig ved at kræve betaling med banknoteret check. En sådan check dokumenterer, at der er dækning på checkudstederens konto for beløbet. På trods heraf kan man først kan være sikker på sin betaling, når den bank, som checken er trukket på, rent faktisk har indløst den, fordi modtagerbanken ikke er forpligtet til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af, hvorvidt checken/anvisningen er falsk. Hvis den bank, checken skal trækkes på, ikke vil honorere (betale) den, trækker modtagerbanken beløbet ud af den konto, som det var blevet indsat på ved modtagelse af checken. I en ideel verden burde den danske virksomhed ikke have afsendt varerne, før der var sikkerhed for, at den bank, som checkene skulle trækkes på, rent faktisk honorerede disse, men det vil ofte kun vanskeligt kunne lade sig gøre i den almindelige samhandel.

I stedet kan leverandørvirksomheder vælge at benytte sig af andre tryghedsskabende foranstaltninger, f.eks. remburs, hvor modtagerens bank garanterer for betalingen, kun forudsat at leverandøren præsenterer korrekte dokumenter, inden rembursens gyldighedsperiode udløber. Kontakt os for nærmere information om disse muligheder.