I SKIFTERETTEN OG SKIFTEFORMER

I SKIFTERETTEN OG SKIFTEFORMER

For at afklare arveforholdene – hvem skal arve – skal skifteretten eller vi have følgende dokumenter, hvis de findes:

Testamente.
Adoptionspapirer
Skilsmissepapirer
Ægtepagt

Der findes forskellige former for behandling af et dødsbo.

Boudlæg

Småboer, hvor formuen er under 34.000 (2007-tal) kan udleveres til den nærmeste pårørende uden skifte. Det vil typisk være til den person, der har stået for begravelsen.

Modtageren får hele formuen og er ikke forpligtet til at betale noget til arvinger eller kreditorer.

Uskiftet bo

Fællesbørn skal ikke give samtykke til uskiftet bo. Det skal derimod afdødes eventuelle særbørn.

Ved uskiftet bo overtager ægtefællen afdødes gæld. Det er derfor vigtigt grundigt at undersøge omfanget af afdødes gæld.

Uskiftet bo er ikke altid en god ide.

600.000 kr reglen

Den længstlevende ægtefælle altid har ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med hans eller hendes boslod og arvelod og særeje udgør indtil 210.000 kr. , hvis dødsfaldet er sket i 2007, 600.000 kr., hvis dødsfaldet er sket i 2008, og 630.000 kr., hvis dødsfaldet er sket i 2009.

Hvis den førstafdøde ægtefælle er død før d. 1.1.2008, og den længstlevende begærer det uskiftede bo skiftet i 2009, udgør beløbsgrænsen 220.000 kr.

Et ægtefælleudlæg er i mange tilfælde et udmærket alternativ til hensidde i uskiftet bo, og der er givetvis mange, som uden at kende reglerne om ægtefælleudlæg vælger at hensidde i uskiftet bo, selv om de med fordel kunne og burde have valgt at udtage hele boet efter denne regel.

Ægtefælleudlæg kan også bruges i tilfælde, hvor førstafdøde ikke efterlader sig livsarvinger, og hvor længstlevende derfor alligevel ville arve det hele. Et ægtefælleudlæg er i disse tilfælde et alternativ til et egentligt skifte af boet.

Formuegrænsen ved ægtefælleudlæg skal udregnes på basis af nettoformuen, dvs. når al gæld er fratrukket, mens beløbsgrænsen ved boudlæg beregnes på grundlag af bruttoaktiverne uden fradrag af gælden.

Ved opgørelsen af formuen medregnes hele fællesformuen og både afdødes og længstlevendes fuldstændige særeje.

Hvis førstafdøde er død før d. 1.1.2008 skal der ikke medregnes livs- og ulykkesforsikringssummer, som udbetales til den længstlevende som begunstiget uden om boet, og det samme gælder rate- og kapitalpensionskonti, som udbetales til længstlevende som begunstiget ligeledes uden om dødsboet. Får længstlevende udbetalt en forsørgertabserstatning efter førstafdøde, skal dette beløb næppe medregnes i beløbet, og det samme gælder formentlig længstlevendes pensionsrettigheder.

Hvis førstafdøde er død efter d. 31.12.2007 skal forsørgertabserstatning, livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til længstlevende i anledning af dødsfaldet medregnes ved beregningen af suppleringsarven. Dette gælder både sumudbetalinger og løbende livsbetingede ydelser (ægtefællepensioner og overlevelsesrenter). Værdien af rateforsikringer og ratepensioner skal ifølge bemærkningerne fastlægges ved en sammenlægning af ydelserne i garantiperioden. Der bør efter min opfattelse foretages en beregning af ydelsernes nutidsværdi efter skat. En ordning med løbende livsbetingede ydelser skal ifølge bemærkningerne værdiansættes ved en aktuarmæssig beregning. Også ved denne beregning bør værdien efter min opfattelse fastsættes som nutidsværdien efter skat.

Efterløn efter FUL § 8 og efterindtægt til længstlevende efter tjenestemandspensionslovens § 20 og efterlevelsespension efter lov om social pension § 48 skal som noget nyt formentlig medregnes ved beregningen af suppleringsarven, hvilket dog ikke er omtalte i bemærkningerne.

Overgangsbeløb i medfør af EAL § 14 a og ASL § 19 skal ikke indgå ved beregningen af retten til suppleringsarv, da der er tale om en standardiseret kompensation for forskellige udgifter, der sædvanligvis er forbundet med en ægtefælles død, f.eks. flytteudgifter, udgifter til bistand i hjemmet og begravelsesudgifter. Godtgørelse til efterladte efter EAL § 26 a og ASL § 23 skal heller ikke medregnes ved beregningen af retten til suppleringsarv, da sådan erstatning og godtgørelse ikke tjener til længstlevendes forsørgelse.

Længstlevendes øvrige rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig karakter, medregnes kun i den udstrækning disse rettigheder, hvis de var fælleseje, ville indgå i ligedelingen på skifte i den længstlevende ægtefælles levende live. Længstlevendes pensioner og lignende rettigheder, som den længstlevende ægtefælle kan udtage forlods efter RVL § 16 a, skal således ikke medregnes ved opgørelsen af suppleringsarven. Dette gælder, uanset om ordningen er særeje eller fælleseje.

Længstlevendes ret til at udtage hele boet, hvis dette er på under 630.000 kr. går forud for eventuelle testamenter og går også forud for børn og andre livsarvingers ret til tvangsarv. Længstlevende udtager simpelthen hele boet, hvis dette er på under 630.000 kr.

Hvis hele fællesboet fx. er på 720.000 kr., kan længstlevende benytte reglen til at supplere sin arv i boet, men boet skal da skiftes. Længstlevende skulle normalt have sit boslodskrav, dvs. halvdelen af fællesformuen, på 360.000 kr., og sin legale arvelod på 1/2 af afdødes halvdel, eller yderligere 180.000 kr. Længstlevende kan i denne situation på skiftet kræve, at arvelodden forøges med yderligere 90.000 kr., således at længstlevende i alt får 630.000 kr. De resterende 90.000 kr. tilfalder herefter afdødes livsarvinger til deling. Har afdøde i et gyldigt testamente bestemt, at en bestemt person skal arve mest muligt efter ham, sættes dette testamente helt ud af kraft på grund af 630.000 kr.’s-reglen.

Hvem arver længstlevende?

Førstafdøde er død efter d. 31.12.2007:

Der er med den nye arvelov indført nye regler om svogerskabsarv i de tilfælde, hvor længstlevende ægtefælle har arvet boet efter reglen om suppleringsarv. Reglerne gælder, selv om førstafdødes livsarvinger alene skal arve deres tvangsarv. De nye regler finder ikke anvendelse, hvis førstafdøde er død før d. 1.1.2008.

Hvis både førstafdøde og længstlevende har livsarvinger, skal boet som noget nyt med halvdelen til hver ægtefælles livsarvinger. Er der alene livsarvinger efter den længstlevende ægtefælle, arver disse som hidtil alene. Er der alene livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle, skal boet som noget nyt deles med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes slægtsarvinger. Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger som noget nyt alene.

Er der ikke livsarvinger efter nogen af ægtefællerne, deles boet som hidtil med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger. Er der alene slægtsarvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele – også som hidtil.

Har en af ægtefællerne truffet bestemmelse ved testamente, deles den del af boet, der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse om, efter ovenstående regler, medmindre andet må anses for at følge af testamentet.

Legal arv, som en særlivsarving har modtaget ved den førstafdøde ægtefælles død, skal fradrages i arv, som særlivsarvingen modtager efter den længstlevende ægtefælle. Det er arvens værdi ved modtagelsen, der skal lægges til grund ved fradraget, dvs. der skal ikke foretages nogen regulering, heller ikke selv om der er gået mange år siden dødsfaldet.

Ovenstående regler er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet.

Eksempel:. M har særbarnet S og H har særbarnet D. M dør i 2008 og det samlede fællesbo er på 720.000 kr. Hvis H vælger ikke at gøre brug af retten til suppleringsarv, udtager H i boslod og arvelov 540.000 kr., og S arver 180.000 kr. Når H senere dør, arver D hele H’s formue på 540.000 kr. ved uændrede forhold.

Hvis H vælger at gøre brug af retten til suppleringsarv, får hun på skiftet 600.000 kr., og S må nøjes med 120.000 kr. Når H senere dør, skal den allerede udbetalte arv tillægges boet, som ved uændrede forhold herefter er på 720.000 kr. S skal heraf arve 360.000 kr., hvorfra skal trækkes den allerede udbetalte arv på 120.000 kr. D arver ligeledes 360.000 kr.

Førstafdøde er død før d. 1.1.2008:

Hvis førstafdøde efterlod sig livsarvinger, skal boet efter den længstlevende til sin tid fordeles blandt længstlevendes arvinger. Det har ikke den store betydning for fælles livsarvinger, som jo da arver den længstlevende. Førstafdødes særbørn får derimod ingen arv efter den længstlevende, medmindre de er betænkt i et testamente oprettet af den længstlevende.

Hvis førstafdøde ikke efterlod sig livsarvinger, skal boet efter længstlevende til sin tid fordeles med halvdelen til førstafdødes arvinger, f. eks. forældre, søskende, niecer eller nevøer, og halvdelen til længstlevendes arvinger. Dette gælder dog ikke, hvis den længstlevende efterlader sig livsarvinger, eller hvis den længstlevende har indgået nyt ægteskab. Længstlevende kan ved testamente have disponeret over arven, og i så fald finder den nævnte ligedelingsregel mellem førstafdødes og længstlevendes arvinger ikke anvendelse. Ovenstående gælder muligvis også, hvis førstafdøde er død før d. 1.1.1997.

Privat skifte

Ved privat skifte disponerer arvingerne i forening oven boets værdier. Det er skifteretten, som giver tilladelse til, at der kan skiftes privat, hvis en række betingelser er opfyldt.

Privat skifte forudsætter blandt andet, at alle arvingerne er enige, og at boets værdier antages at kunne dække boets gæld.

Boet skal afsluttes senest 1 år efter dødsfaldet.

Arvingerne kan antage en advokat til på samtlige arvingers vegne at behandle boet.

Bobestyrerbo

Hvis arvingerne ikke er enige, boet er insolvent, eller arvingerne er mindreårige behandles boet ved bobestyrer, dette er ligeledes tilfældet, hvis afdøde i sit testamente har ønsket bobestyrerbehandling.

En bobestyrer er som hovedregel advokat.

Et bobestyrerbo skal sluttes senest to år fra dødsdagen.

Proklama

Boet skal udstede proklama. Det vil sige indrykke en annonce i Statstidende, hvorefter afdødes kreditorer har 8 uger til at anmelde krav i boet. Herefter bortfalder kreditorers krav.

Hvad med skatten?

Da der er mange komplicerede regler i forbindelse med såvel afdødes som boets skatteforhold, er det en god ide at søge professionel bistand hos en advokat.

Boafgift og retsafgift
Boafgiften er 0 % for ægtefællen og velgørende institutioner godkendt af skatteministeriet

Boafgiften er 15% for børn, børnebørn, oldebørn, stedbørn, forældre samt samlever som afdøde har boet sammen med i mindst to år, forudsat der er oprettet testamente.

For hele boet gives et bundfradrag på 264.100(2009)

Tillægsboafgiften er 25 %, der betales af alle andre arvinger. For tillægsboafgiften gælder der ikke noget bundfradrag.

Retsafgiften er 2.500 kr. For boer med en arvebeholdning på over 1 mio. kr. betales yderligere 6.500 kr.

Advokatens bistand

Advokatens bistand omfatter den praktiske afvikling af boet samt udarbejdelse af åbningsstatus, boopgørelse og eventuel selvangivelse for boet. Advokaten rådgiver desuden om valg af den bedste skifteform i det konkrete tilfælde, om de skatte- og afgiftsretlige spørgsmål og om de arveretlige spørgsmål. Desuden kan advokaten give råd om fortolkning af testamente, om eventuelle arveafkald, om værdiansættelser af de enkelte aktiver og en lang række andre spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med boets behandling.

Der gælder ikke længere faste salærtakster for advokatbistand i forbindelse med skifte. Salæret afpasses efter de involverede værdier og arbejdets omfang. Advokaten kan imidlertid som regel allerede ved sagens start give et overslag over, hvad salæret kommer til at udgøre.
Udgiften kan medtages i boopgørelsen.

Denne artikel er skrevet af advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 0321

70 22 88 50 Kontakt Advokater