GEVINSTER, PRÆMIER OG DUSØRER

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 7/10 - 2013

Hvis du har vundet i et godkendt spil eller lotteri, er der inden udbetalingen trukket 15 eller 17½ procent af gevinsten. Hvis spillet eller lotteriet ikke er godkendt, er gevinsten skattepligtig som personlig indkomst. Gevinster fra spil og lotterier, der henvender sig til en begrænset kreds, er ikke godkendte.

Godkendte spil og lotterier

Beskatningen af gevinsten afhænger af, om spillet eller lotteriet er godkendt.

SPIL OG LOTTERIER DER ER GODKENDT
AFGIFT
Landbrugslotteriet
15 procent af gevinsten minus 200 kr. Afgiften er trukket fra ved udbetalingen
Varelotteriet
15 procent af gevinsten minus 200 kr. Afgiften er trukket fra ved udbetalingen
Spil udbudt af Danske Spil, fx tips og lotto
15 procent af gevinsten minus 200 kr. Afgiften er trukket fra ved udbetalingen
Præmieobligationer
15 procent af gevinsten minus 200 kr. Afgiften er trukket fra ved udbetalingen
Klasselotteriet
17½ procent af gevinsten minus 200 kr. Afgiften er trukket fra ved udbetalingen.
Gevinstopsparing i pengeinstitutter
17½ procent af gevinsten minus 200 kr. Afgiften er trukket fra ved udbetalingen.

Hvis du har vundet i et spil eller lotteri, der står på listen, skal du ikke betale yderligere skat af gevinsten.

Skattefrihed på nogle pokersites

Flere online pokersites har benyttet muligheden for - på vegne af alle deres spillere - at søge om et bindende svar fra SKAT vedrørende skattefrihed for gevinster vundet ved pokerspil. Det betyder, at dine gevinster herfra er skattefrie.

SPIL OG LOTTERIER DER ER GODKENDT
SKAT OG AFGIFT AF GEVINST
Godkendt dansk spillekasino
Skatte- og afgiftsfri
Totalisatorspil, fx heste-, hunde-, brevdue- og cykelløb
Skatte- og afgiftsfri
Offentlige tombola, præmie og gættekonkurrencer
Skatte- og afgiftsfri

Hvis du har vundet i ét af de spil eller lotterier, der står på listen, men ikke ved om det er godkendt, kan udbyderen af spillet eller lotteriet oplyse dig om det.

Et spil eller lotteri der kun henvender sig til en begrænset deltagerkreds, vil som hovedregel ikke være godkendt. Det kan f.eks. være

et spil eller lotteri for ansatte på en arbejdsplads
et spil eller lotteri for medlemmerne af en forening.

Hvis din gevinst eller præmie kommer fra et spil eller lotteri, der ikke er godkendt, er den skattepligtig som personlig indkomst. Du skal skrive beløbet på din årsopgørelse.

Gevinster ved spil på nettet er skattepligtige som personlig indkomst. Det gælder kun gevinster ved spil eller lotterier, der ikke er godkendt.

Gevinster fra væddemål og kortspil, herunder poker på nettet, er skattepligtige som personlig indkomst.

Hvis du har fået en dusør eller belønning for en indsats, der ikke er en del af dit arbejde, er den skattefri hvis:

du har reddet eller medvirket til at redde et menneskeliv.
du har medvirket til at opklare en forbrydelse.
du har fået en findeløn eller godtgørelse efter lov om hittegods.
du har fået en findeløn eller godtgørelse for danefæ eller danekræ.

Hvis du har vundet i et udenlandsk spil eller lotteri, vil gevinsten som hovedregel være skattepligtig som personlig indkomst.

En undtagelse fra hovedreglen, er gevinster fra et spil eller lotteri i et andet EU-land, når:

det er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i det andet EU-land.
det tilsvarende danske spil eller lotteri er godkendt i Danmark.

Hvis du har vundet en pokal eller medalje, er værdien af den skattefri.

Hvis du har vundet en kontant præmie eller en præmiecheck, er værdien af præmien skattepligtig.

Ansvarlig for denne artikel er advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21