Forhindringer af byggeprojekt efter planlovens § 12, stk. 3

Print

Skrevet af Morten Mark Østergaard d. 7/1 - 2010

Kommune nedlagde forbud efter planlovens § 12, stk. 3, på grundlag af en kommuneplan, der endnu ikke var blevet offentliggjort, da byggeansøgningen blev indleveret. Afgørelsen er stadfæstet af Østrelandsret.

En bygherre ønskede at indrette 4 beboelsesenheder på hver 50 kvadratmeter i lejligheder, der lå i et område, der ifølge rammebestemmelserne i en kommuneplan skulle anvendes til boligformål. Det fulgte af disse rammebestemmelser, at boligerne skulle være på mindst 75 kvadratmeter bruttoareal.

Ifølge planlovens § 12, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen indenfor byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse, eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.

I den konkrete sag blev der indsendt byggeansøgning i mart 2006. Kommuneplanen blev først offentlig bekendtgjort den 30. maj 2006. Den 2. juni 2006 meddelte kommunen forbud, inden der var meddelt byggetilladelse.

Naturklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, idet nævnet lagde vægt på, at forbudsbestemmelsen i § 12, stk. 3, kunne bringes i anvendelse på det tidspunkt, kommuneplanen var offentlig bekendtgjort, og at ansøgningstidspunktet således ikke var afgørende. Bygherren havde herudover gjort gældende, at kommunen bevidst havde trukket byggesagsbehandlingen i langdrag, således at der kunne nedlægges forbud efter offentliggørelsen. Dette blev afvist af Naturklagenævnet.

Herefter anlagde bygherren retssag med påstand om ugyldighed og gjorde i den forbindelse gældende, at betingelserne for anvendelse af § 12, stk. 3, ikke var opfyldt, idet kommuneplanen ikke kunne håndhæves overfor bygherren, da kommuneplanen først blev offentlig bekendtgjort efter indlevering af byggeansøgningen.

Byretten fandt, at kommunen havde været berettiget til at lægge rammebestemmelserne i den nye kommuneplan til grund for sin afgørelse. Retten fandt heller ikke, at der forelå magtfordrejning, og forbuddet fandtes derfor hjemlet uanset, at der i afgørelsen konkret var henvist til planlovens § 12, stk. 3. Byrettens dom blev stadfæstet af landsretten.

Dommen er interessant fordi den viser, at en bygherre kan blive ramt af planlægningsmæssige forhold, som bygherren ikke var bekendt med, og som ikke var offentliggjort på ansøgningstidspunktet.

ØSTRELANDSRETS DOM AF 3. MARTS 2009 I SAG NR. B-1995-08