FORBRUGEROMBUDSMANDENS FOKUS 2016

Print

Skrevet af Jesper Rye Jensen d. 22/8 - 2016

Forbrugerombudsmanden er den myndighed, der fører tilsyn med erhvervsdrivendes overholdelse af markedsføringsloven. Der er tale om et meget bredt område, ikke mindst fordi erhvervsdrivendes overtrædelse af anden lovgivning i de fleste tilfælde også vil være en overtrædelse af markedsføringsloven.

Da forbrugerombudsmanden af ressourcemæssige årsager ikke kan holde fokus på alle områder, er der tradition for, at hun hvert år udpeger nogle fokusområder. Emnerne er typisk udvalgt efter antallet af klager på det pågældende område eller hvis man er blevet opmærksom på, at de erhvervsdrivende generelt har svært ved at overholde reglerne på et givent område.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det forhold, at der bliver udpeget nogle fokusområder, ikke betyder, at der ikke føres sager på andre områder, for det gør der.

Forbrugerombudsmanden Kristina Toftegaard Nielsen har nu tilkendegivet, hvad hun forventer, at have særlig fokus på i 2016.

Kendetegnende for fokusområderne er, at de alle primært vedrører virksomhedsudøvelse, der finder sted på internettet.

Lige som sidste år, vil forbrugerombudsmanden i 2016 have fokus på skjulte abonnementer. Mange forbrugere har oplevet, at de, når de har købt en enkelt ydelse af en virksomhed, faktisk har købt et abonnement, uden at dette på nogen måde er blevet oplyst. Da dette område er et af de områder, hvor forbrugerombudsmanden modtager flest klager, har hun valgt at lave et projekt, der skal sikre en bedre beskyttelse af forbrugeren mod abonnementsfælder.

Et andet emne som der generelt er kommet større fokus på, er virksomhedernes anvendelse af blokkere og sociale medier til at markedsføre deres produkter.

Det er ikke usædvanligt, at virksomheder stiller deres produkter til rådighed for blokkere, som har en større følgeskare. I nogen tilfælde bliver blokkeren endda betalt for at omtale de pågældende produkter. Udfordringen for forbrugeren er, at et blokindlæg traditionelt set er et indlæg med journalistisk eller personligt indhold, men når den pågældende skribent vælger at omtale et produkt opstår spørgsmålet om, hvorvidt dette sker fordi vedkommende er blevet betalt for det eller har modtaget produktet gratis. Spørgsmålet er således, hvor grænsen går, således at et indlæg faktisk bliver reklame. Det samme gør sig gældende på de sociale medier, hvor virksomheder har held til at skjule deres reklamer som meningsindhold.

Et af grundprincipperne i markedsføringsloven er, at forbrugeren skal have mulighed for at identificere reklamer som sådanne, således at forbrugeren ikke foranlediges til at tro, at en reklame eksempelvis er en test eller anmeldelse af et produkt.

Derfor vil forbrugerombudsmanden i 2016 have fokus på skjult reklame og har i den forbindelse udarbejdet nogle retningslinier, der kan hjælpe med at undgå dette gråzoneområde.

Endelig vil forbrugerombudsmanden have fokus på oplysningsforpligtigelserne i forbindelse
Långivning. Forbrugerombudsmanden modtager mange klager over långivere, der ikke i forbindelse med markedsføring af lån og i forbindelse med afgivelse af lånetilbud afgiver de nødvendige kreditoplysninger efter kreditaftaleloven. Derfor vil forbrugerombudsmanden have særligt fokus på dette, ligesom hun vil fokusere på, hvorledes lånegiverne foretager deres kreditvurderinger.

I 2015 afsluttede forbrugerombudsmanden 2478 sager. En ikke ubetydelig del af disse vedrørte spam og vildledende prismarkedsføring.