Hvad betyder fælleseje?

Nogle ved det, andre aner det ikke: ved indgåelse af ægteskab får ægtefællerne en formueordning, der kaldes fælleseje. Der er ikke ret mange, der virkelig ved, hvad fælleseje betyder. Mange tror, at fælleseje (formuefællesskab) betyder, at ægtefæller råder over fællesformuen i fællesskab og at ægtefællerne hæfter for hinandens gæld Det er ikke rigtigt.

Du råder i ægteskabet selv over det, du ejer. Og din ægtefælle råder over det han eller hun ejer. Hver ægtefælle hæfter kun for egen gæld. Der er dog her som alle steder i den juridiske verden nogle undtagelser. Du hæfter for gæld stiftet af din ægtefælle, hvis det drejer sig om sædvanlige indkøb til den daglige husholdning eller til jeres børn. Manden hæfter desuden for hustruens indkøb, hvis der er tale om ting, der skal opfylde hendes særlige behov (BOKS: RVL § 11 – INDSAT NEDERST).

Ægtefæller hæfter subsidiært for den anden ægtefælles skat (restskat, som opstår i vielsesåret eller senere). Hæftelsen ophører automatisk ved samlivsophævelse. Der sker altså ikke noget ved, at du gifter dig med en person, som har store restskatter fra tidligere år. Disse restancer kommer du ikke til at hæfte for. Men du bør selvfølgelig lige overveje, om skattenissen flytter med ind i ægteskabet…

Der er flere særregler, men det er der ikke mulighed for at dyrke nærmere på dette sted.

Mange tror også, at ”fælleseje” deles ligeligt ved skilsmisse. Det er ikke rigtigt. Der skal kun ske deling, hvis begges bodele er positive. Det vil sige hvis både manden og hustruen hver for sig ejer mere end de skylder væk.

Hvis du har aktiver for 600.000 kroner og en gæld på 200.000 kroner, så er din nettoformue 400.000 kroner og ved skilsmisse skal du aflevere 200.000 kroner til ægtefællen. Er ægtefællens nettoformue negativ med f.eks. 300.000 kroner hæfter du ikke for denne gæld, men skal altså aflevere halvdelen af din positive formue.

Hvis begge ægtefællers nettobodele er negative, skal ingen af parterne betale til den anden.

Ofte vil unge mennesker have negative bodele, når de gifter sig. Vær derfor opmærksom på, at det er ret vigtigt at de ting I anskaffer sammen og bidrager lige meget til, også købes af jer i lige sameje. Det er dumt at lade den ene af ægtefællerne stå som eneejer, for i den nævnte situation får den anden ægtefælle ikke del heri ved skilsmisse.

I mange tilfælde går fællesejeproblematikken først op for ægtefæller ved skilsmisse eller ved død. Viser det sig, at manden dør og han har en negativ formue på f.eks. 200.000 kroner og hustruen ejer huset og har en positiv formue på 2 millioner kroner, så skal hustruen ved mandens død aflevere en million kroner til hans dødsbo. Heraf vil i eksemplet 200.000 kroner gå til mandens kreditorer. Hvis manden har et særbarn, så vil dette særbarn arve 400.000 kroner (forudsat der ikke er lavet testamente og/eller ægtepagt) og hustruen vil arve 400.000 kroner. Hustruens formue er netto nedbragt fra 2 mio kroner til 1.400.000 kr. Ved omyggelig tilrettelæggelse kunne hustruen have beholdt samtlige to mio kroner.

Allan Ohms, advokat(H) mediator, www.ForumAdvokater.dk

Retsvirkningslovens § 11:
Stk. 1. Under samlivet er hver af ægtefællerne i forhold til tredjemand berettiget til på begges ansvar at indgå sådanne retshandler til fyldestgørelse af den daglige husholdnings eller børnenes fornødenheder, som sædvanlig foretages i dette øjemed. Samme ret har hustruen med hensyn til sædvanlige retshandler til fyldestgørelse af sit særlige behov. De her nævnte retshandler anses for indgåede på begge ægtefællers ansvar, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne.
Stk. 2. En ægtefælle kan uanset mindreårighed selv indgå sådanne retshandler, som omtales i nærværende paragrafs første stykke.
Stk. 3. Hvis den, med hvem retshandelen blev indgået, indså eller burde indse, at det, som retshandelen gik ud på, lå udenfor det efter forholdene rimelige, bliver den anden ægtefælle ikke forpligtet. Hvis under samme forhold retshandelen er indgået af en mindreårig, bliver denne ej heller selv forpligtet.