Andelshaver smidt ud på grund af larm - uden forudgående dom. Virker som en meget hård afgørelse.

Print

Skrevet af Allan Ohms d. 24/2 - 2016

En andelshaver (A) følte sig generet af støj fra andre andelshavere. Derfor begyndte han selv at støje for at markere, at andres støj var uønsket.

Andelsboligforeningen (J) greb ind og tog det fornuftige skridt at indbyde til et mæglingsmøde i oktober 2014. Det blev gennemført, men desværre uden at det førte til en løsning på problemerne.

Herefter steg antallet af klager både fra A og klager over A. Andelsboligforeningen sendte i februar 2015 besked til A om at holde op med at reagere så voldsomt på det, han oplevede som støj fra de andre andelshavere. Men det blev ikke bedre af den grund.

l april 2015 blev det vedtaget at eksludere A. Det betyder, at A skulle flytte, men det ville han ikke. Derfor blev sagen bragt til fogedretten med krav om at A skulle smides smides ud.

Under fogedsagen hørte dommeren på andelshaveren og fem vidner. På baggrund heraf fandt fogedretten, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til behandling under en umiddelbar fogedforretning. Det betyder, at en retssag ikke var nødvendig. Fogedretten mente også, at det var bevist, at såvel krav om flytning som eksklusionen havde været berettigede.

Andelshaveren var ikke tilfreds og bad Østre Landsret tage stilling. Det fik han ikke noget ud af, idet landsretten var helt enig i fogedrettens begrundelse. Derfor skulle andelshaveren nu ud og hans andel sælges.

KOMMENTAR:
Der er grænser for hvilken bevisbedømmelse der kan ske ved fogedretten. Her gik man ret langt og har altså ment, at sagen var tilstrækkelig oplyst. Andelshaveren havde ikke advokat. Under behandlingen i retten blev der bedt om udsættelse af denne grund, men det blev afvist.

Det er altid svært at læse hele sandheden ud af et kort domsreferat, men jeg sidder med følelsen af, at andelshaveren burde have haft hjælp til at få en advokat. Ganske vist kunne andelshaveren jo have forberedt sig på det, men ofte vil en person i krise ikke have overskud til at beskytte sig selv. Her kan retten beskikke en advokat, også under sagens forberedelse og det burde retten efter min mening have gjort. Jeg lægger herved vægt på at domsresultatet for andelshaveren er meget indgribende og i forhold hertil burde man i højere grad have taget hensyn til andelshaverens situation. Det kan ikke udelukkes, at der foreligger forhold, som kan begrunde det anførte, men det er ikke muligt at læse dette ud af domsreferatet.